Pasning af kanin

SIKKERHED I HJEMMET

Før du lukker din kanin ud i hjemmet, må du sørge for at der er et " kaninsikret" område, som den må løbe omkring på.
BIDERI: En kanins tænder gror hele tiden, så kaninen har en tendens til at ville bide i mange forskellige ting. For kaninens sikkerhed og for din egen ro: forsøg at skjule de elektriske ledninger.
Lad ikke din kanin bide i gulvtæppet. Der kan komme stykker af tæppet ned i kaninens mave, og det har den ikke godt af.
PLANTER: Sæt potteplanter, så kaninen ikke kan nå dem. Nogle planter er harmløse, mens blade, blomster og bær af andre planter kan være giftige for din kanin.
ANDRE KÆLEDYR: Hvis du har andre kæledyr i hjemmet, så hold dem borte fra kaninen, indtil de har vænnet sig til hinanden. Husk: nogle kæledyr vænner sig aldrig til hinanden og må altid holdes adskilte. Husk at vaske hænder, hvis du lige har kælet med et kæledyr, der kan have parasitter eller lopper og derefter vil kæle med kaninen.
ALMINDELIG SIKKERHED: Klip kaninens negle med mellemrum, så den ikke hænger fast i gulvtæppet eller knækker neglene, når den løber rundt. Hvis du gør rent i rummet, hvor kaninen står, og du bruger noget stærkt duftende, bør du flytte kaninen til et andet rum, indtil der er luftet ud.
Kaniner er gode til at hoppe, så lad dem ikke være alene, mens de er på et bord eller et andet højt sted, de kan falde ned fra.


SÅDAN HÅNDTERER DU DIN KANIN

Håndter din kanin med kærlighed og forsigtighed. Hold den ikke i armene for længe af gangen, da det kan være for varmt for kaninen. Husk, kaniner kan hverken gø eller spinde, så hvis de er utilfredse, kan de kun vise det ved at kradse eller vride sig løs.
SLÅ ALDRIG DIN KANIN ! Den vil lære mere, hvis du viser den kærlighed, end hvis du er hård over for den.
TAG ALDRIG din kanin i ørerne.
TAG ALDRIG din kanin i nakkeskindet eller i ryggen. Det kan gøre ondt på din kanin at blive taget op på en forkert måde, og du risikerer, at din kanin slet ikke vil op til dig.


Sådan løfter du din kanin:
  1. Anbring den ene hånd under kaninens bagdel og den anden under dens bryst.
  2. Løft kaninen op til dig.
  3. Støt kaninen med én hånd under bagdelen og én hånd løst om nakken.
  4. Hold kaninen sikkert, men ikke for fast.
  5. Hvis kaninen begynder at springe eller falde, må du hurtigt gå ned i knæ, så den ikke falder for langt.
  6. Slå, dask eller dril ALDRIG din kanin, hverken i hovedet eller andre steder og hold den ikke ind til dig for længe. Den kan risikere at blive aggressiv derved.
  7. Når din kanin har vænnet sig til dig og er helt fortrolig med dig, kan du måske få den til at ligge i dine arme som en baby.
  8. Behandl altid din kanin med kærlighed.



KANINENS PLEJE

Mads Godt og Ninka (mor).
Mads Godt og Ninka (mor).


Her er Ragout i fæld.
Her er Ragout i fæld.
TÅNEGLENE:
Kaniners tånegle gror hele tiden og skal normalt klippes 2 - 4 gange om året.
Du kan bruge en almindelig tånegleklipper, men en god klipper beregnet til kaniner er lettere af bruge.
Klip kun den yderste spids af neglene. Der er en blodåre i neglen, og i en lys negl kan man se den. Ved mørke negle er det sværere, så pas på, at du kun klipper en lille smule af gangen.
Hvis du er usikker overfor at klippe kaninens negle, så lad en dyrlæge eller en opdrætter gøre det for dig.


KANINENS SOIGNERING:
Kaninen taber hele tiden lidt hår ligesom katte og hunde, men ca. to gange om året vil den fælde og miste en hel del. Du kan børste den med en blød børste et par gange om ugen, når den fælder lidt tiere. Kaniner soignerer sig ved at slikke pelsen, eller klø sig med forpoterne. Hvis den så slikker poterne, kan den få en del hår i munden, og til sidst kan den få en uldblok i maven. Det kan du undgå ved at børste din kanin.


BAD:
Kaniner har kun brug for at blive vasket, hvis de er blevet meget snavsede af en eller anden grund (diarré eller hvis en anden kanin har strintet på den.) Hvis din kanin skal vaskes, så vask kun det område, der er snavset, IKKE HELE KANINEN. Pas på, at kaninen ikke får vand i ørerne og næsen.
Den bedste måde at holde din kanin ren på, er ved at holde dens bur rent og tørt.


SUNDHEDSHENSYN

TEGN PÅ GODT HELBRED:
En nysgerrig og årvågen kanin med rene ører, klare øjne, god appetit, en skinnende pels uden skæl, fortænderne foroven skal lige netop gå ned over kanten af fortænderne forneden, kaninen skal være ren i bagdelen og pøllerne faste. (Kaninen laver to slags pøller: de faste og nogle fugtige, blødere vitaminholdige pøller, som kaninerne ofte spiser igen.)
TEGN PÅ SYGDOM:
Slim fra øjne og næse, stadig nysen, rumlende luftlyde fra maven, diarré, ingen pøller overhovedet, meget små pøller, ulyst til at spise og drikke, betændelse fra kønsorganerne, betændelse og skorper om næsen, bare områder, der ikke stammer fra fældning, tør eller skællende hud, snavsede ører eller voksklumper i ørerne, besvær ved at gå, hovedet sidder konstant på skrå, krogede eller brækkede tænder, undertænderne vokser foran overtænderne, bylder, hudløse eller blødende træde-puder på fødderne.
SÅDAN HOLDER DU DIN KANIN SUND:
Fodr med friske piller (ikke fugtige eller mugne piller), giv ikke for mange godbidder. Sæt evt. mængden af foder ned, hvis der gives meget frisk foder (gulerødder, roer osv.). Sørg for at kaninen hele tiden har rent vand, vask skåle og flasker mindste én gang om ugen, hold buret rent og skift ved kaninen mindst én gang om ugen. Hold mus og rotter væk fra kaninen og dens foder og stil kaninen på et sted med god ventilation uden træk. Selv om din kanin står i et bur ude i haven, kan du sagtens have den med inde engang imellem. Du skal blot huske på, at den ikke skal være inde for længe af gangen. Er det meget koldt ude, skal du ikke tage den med ind, da temperaturforskellen kan være for stor for kaninen. Om vinteren, kan man f.eks. nøjes med at tage den med ind i en uopvarmet havestue eller lign.
Dette er kun ment som en hjælp til give dig lidt viden om, hvad en kanin kan komme til at fejle. Bliver din kanin syg, må du kontakte en dyrlæge.


VIL DU AVLE ?

At avle kaniner kræver ansvarsfuldhed. Hvis man har en han og en hun, kan der selvfølgelig ske et lille uheld, hvis man ikke passer meget på. En driftig han er meget hurtig til at finde hunnen. Den kan endog grave sig igennem en tynd væg for at finde hende, og selve parringen tager kun få sekunder.
Kaniners drægtighedsperiode er på ca. 31 dage.
Der er for mange mennesker i dag, som af forskellige grunde avler kaniner.
Nogle mennesker, der har 2 kælekaniner synes, at det vil være "så sødt" for deres børn, at kaninerne får unger. Ofte har de ikke tænkt længere, med hensyn til, hvad der skal blive af ungerne bagefter. Ofte får ungerne lov at gå sammen alt for længe.
Vi anbefaler ikke, at man får kaninunger, hvis man ikke på forhånd har fundet nogle købere til ungerne - man skal regne med, at der let kan komme 5-8 uger.
Der er mennesker, der kun avler for at sælge ungerne under kummerlige kår på kræmmermarkeder. Der findes også seriøse DK - avlere, som sælger på markeder, men de skilter gerne med, at de er DK - avlere, og man kan også gerne kende dem på, at de sælger deres dyr under ordentlige vilkår.
Der er mange ting, man skal tage hensyn til, hvis man vil avle.
Når man er lille kan man   lige være i en træsko.
Når man er lille kan man
lige være i en træsko.


Nå ungerne er ude at løbe kan de   godt lide at klumpe sammen.
Nå ungerne er ude at løbe kan de
godt lide at klumpe sammen.
  1. Er hannen og hunnen gamle nok til avl ?
    De skal mindst være 6 mdr. Hvis du bruger yngre dyr, er det ikke sikkert, at du får noget ud af det.
  2. Hvor ofte må en kanin få unger ?
    En avler lader af og til en kanin få unger 3 - 4 gange om året.
    Hun kan så nå et komme til kræfter inden næste kuld, og hun vil kunne få unger i mange år. Hvis hun hver gang bliver parret lige når et kuld er vænnet fra, kan det tappe hende for livsnødvendige stoffer.
  3. Skal de to kaniner, du har i tankerne, have unger sammen ?
    Hvis det er bror & søster, mor & søn, far og datter osv., man avler på, kan der være en risiko for genetiske deformationer. Avlere, der forsøger at avle et eller andet bestemt frem, gør det, med de ved hvad de har med at gøre og har styr på det arvelige.
  4. Hvis det er forskellige kaninracer, passer de så sammen ?
    Hvis en stor han bliver parret med en lille hun kan det give problemer ved fødslen. Du risikerer også at få nogle blandingskaniner ud af det, som ingen vil have.
  5. Er du klar til at avle kaniner ?
    Har du bure nok til at holde hunnen og hannen i hvert sit bur?
    Hunnens bur skal være stort nok til, at hun kan have ungerne deri. Ungerne kan kun gå sammen til de bliver kønsmodne. Når ungerne bliver større, skal de have hvert sit bur.
  6. Har du råd til at få unger ?
    Hver gang en kanin får unger, er der en risiko for, at du får brug for en dyrlæge. Det skal du have råd til, kaninens liv kan afhænge af dette.
  7. Hvad skal der ske med ungerne ?
    Når ungerne er gamle nok til at forlade moderen, må du afgøre, hvad der skal ske med dem. Hvis du skal beholde nogle af dem, må du have et bur til dem.
    Har du venner eller familie, der vil have en af ungerne ?
    Hvis du ikke, inden du avler, har en plan for, hvad der skal ske med ungerne, er det bedst ikke at få unger.
    Har man kaniner af begge køn, kan der selvfølgelig komme et uheld.
    Hannerne er ofte meget opfindsomme for at finde vejen til hunnerne, og er uheldet sket, må man prøver at klare det hele bedst muligt.






Kontakt
Kontakt


© Copyright
Design og layout: Rasmus Bjerner
Tekst: Aase og Rasmus Bjerner
Der tages forbehold for fejl og mangler.